Skanderborg

Oplev kunst og kultur

Tag på en rejse gennem historie, kunst og kultur. Fra Skanderborg Bunkernes dramatiske fortællinger og Øm Klosters middelaldermystik til Skulpturby Galtens unikke kunstværker og Galleri Art Expos moderne kreationer. 

Bunkere fra 2. verdenskrig
Skanderborg, Østjylland
Kunst og kunsthåndværkere
Foto: Danmarks Smukkeste
Stemnig øm kloster museum
Foto: Klaus Thuesen

Uanset om du er til vikingehistorier, klosterruiner eller skulpturparker, venter der dig en oplevelse, hvor fortid og nutid smelter sammen. Søhøjlandet har noget for enhver kulturentusiast – hvad venter du på?

Museum Skanderborg er din indgang til områdets fascinerende historie. Med en række museumsafdelinger og arkiver får du et indblik i Skanderborgs rige kulturarv:

  • Skanderborg Bunkerne  
    Historie under jorden  

Besøg bunkerne i Dyrehaven, og træd ind i to kommandobunkere fra 2. verdenskrig. Oplev krigens dramatiske betydning gennem udstillinger og historier, der bringer fortiden til live.  

  • Øm Kloster Museum   
    Et historisk klosterlandskab midt i naturen  

Oplev Øm Kloster, der blev grundlagt af cistercienserordenen i 1172, og som i dag er et museum beliggende ved den smukke Mossø. Gå på opdagelse i den stemningsfyldte ruinpark, og se fundamenterne af det middelalderlige kloster, fem middelaldergrave og klosterhaven.  

  • Vikingen fra Fregerslev   
    Tag på opdagelse i vikingernes verden  

Rejs tilbage til vikingetiden med Vikingen fra Fregerslev, der er ét af de nyere, større fund. Besøg historie- og mindelunden, hvor du kan opleve historien, hvor den fandt sted.    

 

Til dig, der elsker kunst  

  • Skulpturby Galten  
    Kunst i det fri  

Skulpturby Galten er en kulturel oase, hvor 32 unikke værker pryder byens gader og stræder. Her kan du udforske skulpturskatte af både lokale og internationale kunstnere – lige fra skakbrikker til galtgrise. Ruten er ideel til en inspirerende gå- eller cykeltur, hvor kunst og omgivelser smelter sammen.  

  • Galleri Art Expo   
    Moderne kunst i naturskønne oplevelser  

Galleri Art Expo tilbyder en verden af moderne kunst og kreativitet beliggende ved den smukke Stilling sø. Med 72 fast tilknyttede danske kunstnere og ni forskellige udstillingsrum kan du tage på en kunstrejse, hvor kunst i mange forskellige stilarter danner rammerne.   

Tip: Tag familien og en picnickurv under armen, og nyd en dag i smukke omgivelser både ude og inde.  

  

Tjekliste til dig, der får et kick af kulturen  

Når der skal fyldes op med kulturelle indtryk, finder I masser af spændende – og historiske – oplevelser i Søhøjlandet:   

  • Få et helt særligt indblik i livet som munk fra den velbevarede, nedskrevne krønike på Øm Klostermuseum  
  • Gå på opdagelse blandt de mange skulpturer i Skulpturby Galten med 32 faste værker, der er resultat af byens skulpturudstillinger  
  • Besøg Galleri Art Expo ved den smukke Stilling Sø. Galleriejer Sarah Høi byder indenfor blandt malerier, keramik og skulpturer fra mere end 72 kunstnere  
  • I Pakhuset Ry møder I international anerkendt kunst hos Tanja Eijgendaal og Anne Risom i deres fælles værkstedsgalleri  
  • Tag tilbage til tiden med allieredes overflyvninger og alarmsituationer i Skanderborg Bunkerne  
  • Nyd en tur blandt skulpturer af bl.a. Jørn Rønnau i skulpturparken ved Skanderborg Gymnasium på Højvangens Torv.   
  • Besøg Gnisten, der er spillestedet i det gamle varmeværk i Ry med gode musiknavne og intim stemning.  

 

Find vej

8660 Skanderborg

Sidst opdateret af::Danmarks Smukkesteturist@skanderborg.dk

Måske også interessant for dig: